Sport12. juli 2022

Tour de France er sat på pause

Demonstranter på 10. etape har midlertidigt neutraliseret verdens største cykelløb

10. etape af Tour de France er foreløbig blevet neutraliseret, og rytterne er stoppet.

Det skyldes, at syv demonstranter har sat sig på vejen med omkring 36 kilometer til mål og blokerer for rytterne. Det oplyser løbet i sin egen liveblog.

Det lykkedes for Alberto Bettiol (EF), der sidder alene i front, at køre forbi demonstranterne gennem røg fra et lyserødt nødblus.

Han blev efterfølgende bedt om at stoppe, og det samme gælder de resterende 24 ryttere i udbruddet bag ham, heriblandt Mads Pedersen (Trek) og Magnus Cort (EF).

Etapen vil fortsætte med de samme tidsforskelle, når vejen igen er ryddet, oplyser Tour de France videre.

10. etape af Tour de France er nu i gang igen.

Sponsoreret indhold