Sport8. juni 2023

Topspiller slår tilbage: - Jeg blev forsøgt afpresset

Den topspiller i Danmark, der i øjeblikket er i retten tiltalt for voldtægt, fortæller nu, at han blev forsøgt afpresset
Topspilleren i Danmark slår nu tilbage mod forurettede og anklager vedkommende for afpresning. 
Topspilleren i Danmark slår nu tilbage mod forurettede og anklager vedkommende for afpresning.
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tirsdag startede retssagen mod en topspiller i Danmark, der er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelser.

Her fortalte han sin udlægning af sin tid med den første forurettede, hvor han er anklaget for forsøg på voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Alt sammen noget, som skete på Hotel Imperial.

Det kan du læse meget mere om her.

Torsdag afgav tiltalte, der er beskyttet af navneforbud, igen forklaring i Københavns Byret.

Denne gang omkring en anden forurettet kvinde - hvor han er tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Tidshorisonten

30. Juli: Forurettet nummer to og tiltalte mødes for første gang hos tiltalte, hvor de spiser morgenmad sammen.

6. August: Tiltalte forklarer, at han møder forurettet til en fodboldkamp og hun spørger om en fodboldtrøje. Den fortæller tiltalte, at hun kan få hos ham.

8 eller 9. August: Forurettet kommer forbi tiltalte og får trøjen.

29. August: Forurettedes ven sender beskeder til tiltalte, hvor det fremgår, at forurettet anklager tiltalte for forsøg på voldtægt.

Mellem den 29. August 2. September: Der er et møde mellem tiltalte, forurettets ven, som skal vidne i sagen senere hen, og hans ven.

2. September: Snak om et møde mellem tiltalte og forurettet og om aftenen er der kontakt over besked. Her finder politianmeldelsen og et Twitter-opslag også sted.

5. September 20.27 sender tiltalte screenshots af Twitter-opslaget til sin forsvarer.

Da fodboldspilleren gav forklaring torsdag formiddag, fortalte han, at han angiveligt er blevet afpresset af både forurettet og forurettedes ven.

- Folk forstyrrer mig, og folk anklager mig (på sociale medier, red.). De prøvede at afpresse mig, fortæller han, inden han uddyber og forklarer, at der er tale om et beløb på 40.000 kroner, der sidenhen bliver til 30.000 kroner.

Tiltalte betalte ikke, selvom han forklarede, at han af flere omgange var blevet mindet om, at han skulle betale.

I retten blev også screenshots af flere samtaler taget frem.

Blandt andet beskeder mellem tiltalte og forurettede, hvor forurettede skriver "din karriere er ødelagt", kort inden forurettede laver et Twitter-opslag og anmelder tiltalte til politiet.

På dagen, hvor episoden skulle have fundet sted, kom det også frem, at forurettede har lagt billeder op på Snapchat, hvor hun både befinder sig ude foran tiltaltes hjem og hjemme hos tiltalte, hvor der bliver serveret morgenmad.

Derudover vises et billede, hvor forurettede efterfølgende ser en træningskamp med tiltalte.

Forurettede har endnu ikke givet sin forklaring i sagen. Derfor er artiklen alene skrevet ud fra tiltaltes forklaring i retten torsdag.

Forurettedes ven som - ifølge tiltalte - var en del af afpresningen skal også vidne i retten.

Sponsoreret indhold