Sport28. januar 2024

Tommy Møller Nielsens enke, Lisbeth, står frem: Fundet død på lufthavnstoilet

Lisbeth Møller Nielsen og en af parrets sønner havde talt i telefon med Tommy Møller Nielsen kort før, han blev ramt af et uforklarligt hjertestop
Tommy Møller Nielsen døde i juli sidste år ud af det blå. Nu fortæller konen Lisbeth, om de skæbnesvangre timer, hvor Tommy døde af et hjertestop.
Tommy Møller Nielsen døde i juli sidste år ud af det blå. Nu fortæller konen Lisbeth, om de skæbnesvangre timer, hvor Tommy døde af et hjertestop.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dina Thorslund brød kontakten til mor: Modtog grimme beskeder

Den 10. juli stod Lisbeth Møller Nielsen frem og fortalte, at hendes mand Tommy Møller Nielsen var død.

Sønnen til den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen døde i en alder af 61 år.

Dengang ønskede familien ikke at oplyse om dødsårsagen, men det gør Lisbeth Møller Nielsen nu til Ekstra Bladet.

Her fortæller hun om de skæbnesvangre timer, hvor Lisbeth mistede sin mand.

Siden 2016 havde Tommy Møller Nielsen arbejdet som scout for Manchester United.

I juli var han i Rumænien for at dække en turnering for netop Manchester United, og på vej hjem skulle han mellemlande i Frankfurt.

Men Tommy nåede ikke flyet videre fra Frankfurt, og derfor blev han ombooket til dagen efter.

Det fly nåede han aldrig, da personalet i lufthavnen fandt ham død på toilettet.

Ramt af et uforklarligt hjertestop.

Lisbeth talte i telefon med Tommy aftenen inden, hvor hun synes, at han lød forvirret.

Også parrets ene søn havde talt i telefon med Tommy Møller Nielsen nogle timer, inden han døde.

Til sønnen havde Tommy sagt, at han var træt, og derfor ville lægge på.

- Det var et mareridt, og vi fik jo alle et kæmpe chok. Jeg havde det forfærdeligt. Altså…der havde jo ikke været…det var ikke fordi, han havde været syg. Der var ingen tegn overhovedet. Det kom virkelig som et lyn fra en klar himmel, siger Lisbeth til Ekstra Bladet.

Tommy Møller Nielsen blev bisat i Kerteminde Kirke onsdag den 26. juli 2023.

Sponsoreret indhold