Sport8. marts 2023

Tom Brady afviser rygter om comeback: Skal passe datterens killing

Superstjernen Tom Brady skyder rygterne ned om et muligt comeback. Han har nemlig for travlt med at passe datterens killing
Tom Brady har ikke tænkt sig at lave endnu et comeback til NFL. Han synes nemlig selv, at han har for travlt med at passe datterens nye killing.
Tom Brady har ikke tænkt sig at lave endnu et comeback til NFL. Han synes nemlig selv, at han har for travlt med at passe datterens nye killing.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 45-årige quarterback Tom Brady vender ikke tilbage til NFL.

Han meldte ud den 1. februar, at han stoppede sin karriere.

Det vakte dog i første gang opsigt, da Tom Brady sagde det samme sidste år, men her endte han altså med at spille en sæson til.

Nu er der igen rygter om, at han alligevel ikke stopper karrieren og i stedet overvejer at trække i trøjen igen.

Sådan lyder det i NFL-programmet ”The Rich Eisen Show”.

Særligt i USA har man ventet på at Tom Brady ville reagere på rygterne, og det har han nu gjort.

Det sker på Twitter, hvor han er gået viralt med sit nye tweet.

- Alle som tror at jeg vender tilbage til NFL, har aldrig adopteret en to måneders gammel killing for deres datter, skriver Tom Brady på Twitter.

I slutningen af sidste år blev Tom Brady og hans kone gennem 13 år, Gisele Bündchen, skilt.

Her lød meldingerne blandt andet på, at Tom Brady prioriterede sporten alt for meget i forhold til familien.

Men efter Tom Bradys melding om, at han ikke overvejer et comeback efter datteren har fået en killing, ser det ud til at han har taget ekskonens kritik til sig.

Selvom Tom Brady beskylder datterens kat for, at han ikke kan lave et comeback, ser han meget tilfreds ud med det nye familiemedlem.
Selvom Tom Brady beskylder datterens kat for, at han ikke kan lave et comeback, ser han meget tilfreds ud med det nye familiemedlem.
 Foto: Instagram

I NFL betegnesTom Brady af de fleste som den bedste nogensinde.

Med sine syv Super Bowl-titler har han også rekorden for flest sejre. Ingen aktive spillere har på nuværende tidspunkt mere end tre Super Bowl-titler.

Sponsoreret indhold