Sport13. september 2023

Tidligere NBA-spiller Brandon Hunter er død

Den tidligere Boston Celtics og Orlando Magic-spiller blev kun 42 år
Brandon Hunter (til højre) er gået bort. Han blev 42 år. 
Brandon Hunter (til højre) er gået bort. Han blev 42 år.
 Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Blev fejlagtigt meldt død i sidste uge: Nu er Mike Williams gået bort

Det er en sorgens dag i NBA og ikke mindst på Ohio University.

Den tidligere Boston Celtics og Orlando Magic-spiller Brandon Hunter er nemlig gået bort.

Det skriver TMZ.

Træner for Ohio Bobcats, Brandon Hunters College-hold, Jeff Boals, bekræfter dødsfaldet.

Det gør han på X.

"Sørgelig dag for Bobcat-nationen, Brandon Hunter har forladt os alt for tidligt. En af de bedste, der nogensinde har optrådt i grøn og hvid," skriver han.

Han blev kun 42 år.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-13/02021602426-1920x2730we.jpg
Brandon Hunter var en stjerne for Ohio Bobcats og nåede at spille to sæsoner i NBA.
 Foto: Randy Snyder/AP/Ritzau Scanpix

Brandon Hunter var en stor profil for Ohio Bobcats i College.

Han blev efterfølgende valgt af Boston Celtics i 2003-draften.

Han nåede at spille to sæsoner i NBA for henholdsvis Boston Celtics og Orlando Magic.

Senere nåede han at spille for klubber i blandt andet Grækenland og Italien.

Der er ikke offentliggjort nogen dødsårsag.

Sponsoreret indhold