Annonce
Sport8 timer siden

Tidligere dansk landsholdsspiller er død: Niels Møller blev 86 år

Den tidligere fodboldspiller Nielsen Bødker Møller er afgået ved døden
Niels Møller står her med sin hustru Winnie Helene. De var gift i over 60 år.
Niels Møller står her med sin hustru Winnie Helene. De var gift i over 60 år.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Han har vundet det danske mesterskab, og han har repræsenteret det danske landshold.

Nu er den tidligere fodboldspiller Niels Møller afgået ved døden.

Det skriver Ekstra Bladet – ligesom CPR-registret viser det samme.

Heri fremgår det også, at han mistede livet 5. januar.

Niels Møller blev 86 år gammel.

Han var en del af det KB-hold, som blev danske mestre i 1968.

Debuten på landsholdet kom to år forinden, hvor han debuterede i en testkamp mod England på hjemmebane.

Her blev det til et nederlag på 2-0.

I alt blev det til 13 danske landskampe i perioden fra 1966 til 1970. Heraf blev fire af dem vundet.

Det lykkedes aldrig Niels Møller at score i rødt og hvidt.

Annonce

Men sit livs med afstand vigtigste scoring begik han for over 60 år siden.

Og det var nemlig, da han til et volleyballstævne mødte sin udkårne i Winnie Helene.

De nåede at holde diamantbryllup – og var dermed med gift i mere end 60 år. Det skriver SN.dk.

Annonce

Sponsoreret indhold