Sport31. maj 2023

Tennisstjerne er blevet forlovet med fan: Kan jeg få en selfie?

Garbiñe Muguruza har sagt ja til at blive gift med modellen Arthur Borges
Garbiñe Muguruza og Arthur Borges skal giftes.
Garbiñe Muguruza og Arthur Borges skal giftes.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Kærlighed kan være en sjov størrelse.

Og den kan i den grad også uventet.

Det er tennisstjernen Garbiñe Muguruza et levende eksempel på.

Og hun er i den grad også et levende eksempel på, at kærlighed ved første blik findes i virkeligheden.

Tilbage i 2021 kedede hun sig på sit hotel i New York. Derfor besluttede hun sig for at gå en tur i Central Park.

Lige præcis den gåtur ændrede hendes liv for altid.

Hun var i USA i forbindelse med Grand Slam-turneringen US Open, og pludselig vendte en mand sig og ønskede hende held og lykke ved turneringen.

– Jeg tænkte, ”wow han er flot”, har Muguruza fortalt til amerikanske medier.

Manden, der stoppede Muguruza, var den spanske model Artur Borges, og efterfølgende fortsatte de med at mødes i Central Park, hvor de to gik flere gåture sammen.

Og herfra tog det fart.

Forholdet fortsatte med at udvikle sig, og nu kan den tidligere Wimbledon-vinder afsløre, at der er blevet forlovet.

– Du havde mig hej, skriver hun i et opslag på Instagram efterfulgt af et hjerte og en ring.

– Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg sagde ja midt i tårerne. Det var meget romantisk, fortæller Muguruza ifølge The Sun.

Mens Muguruza i 2021 var i New York for at spille tennis, var Arthur Borges i byen for at arbejde for brandet Tom Ford.

De er begge spanske, og Borges gik på knæ i Marbella i netop Spanien.

Og ifølge The Sun kommer brylluppet til at finde sted i Spanien til næste år.

Sponsoreret indhold