Sport2. april 2025

Tai Woffinden i koma efter styrt: Nu reagerer konen

Hans tilstand skulle til gengæld være stabil
Tai Woffinden og konen Faye. 
Tai Woffinden og konen Faye.
 Foto: Privat

Speedwaystjernen styrtede i søndags på voldsom vis i et løb i Polen.

Så voldsomt, at han måtte hastes på et nærtliggende hospital.

Ifølge flere medier, blandt andet BBC, blev han lagt i kunstig koma.

Nu skulle hans tilstand være stabil, men i familien frygter man stadig for de næste dage.

Det gælder naturligvis også hans hustru Faye Woffinden, der nu taler ud om den forfærdelige situation.

Det gør hun i et opslag på Instagram.

- Lige nu er vores hjerter tunge, og vi tager tingene et øjeblik ad gangen, indleder hun opslaget.

- Midt i denne utroligt svære tid har jeres støtte mindet os om, at vi ikke er alene. Vi bearbejder dog stadig det hele og har brug for lidt mere tid til at forstå, hvor tingene står.

34-årige Woffinden var ellers i gang med at forberede sig til den kommende sæson efter at have misset store dele af sidste sæson på grund af en skade.

Han har blandt andet vundet VM-serien i 2013, 2015 og 2018.

I 2016 og 2020 blev han desuden nummer to.

Sponsoreret indhold