Annonce
Sport23. november 2023

Svesken på disken! Jonas Schwartz er færdig på Viaplay

Den danske fodboldkommentator har ikke fået forlænget sin kontrakt hos streamingtjenesten
Oslo 20190312. Viaplay logo på skilt. Foto: Gorm Kallestad / NTB scanpix
Viaplay og Jonas Schwartz går hver til sit til sommer.
 Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce

TV 3 plus og TV 3 Sport bliver snart en fodboldkommentator fattigere.

Jonas Schwartz er nemlig færdig som kommentator, når den nuværende fodboldsæson slutter til sommer.

Det oplyser han selv på det sociale medie X.

- Svesken på disken! Rygterne flyver i min branche, så jeg vil sige, at jeg i dag er blevet meddelt, at min kontrakt ikke bliver forlænget, når den udløber 30/6-24. Viaplay skal spare. Jeg vil nu ekstra nyde resten af tiden. Fodbold er min passion, så I slipper ikke for mig endnu.

Fyringen - eller den manglende forlængelse - er endnu et tegn på, at pengene ikke vælter ind hos streamingtjenesten.

I juli måtte man lade 40-50 medarbejdere fyre.

Fodbold kommer der dog stadig til at blive vist i årene frem.

Viaplay sikrede sig i år rettighederne til Superligaen frem til 2030. Dem kommer de fra 2024 til at dele med TV 2.

Annonce

Sponsoreret indhold