Svensk landstræner jokede om bombe i Københavns Lufthavn: Risikerer fængsel og udvisning

Terminal 2 i Københavns Lufthavn blev 29. juli 2022 evakueret, efter den svenske håndboldlandstræner Pontus Ward Wiklund af personalet blev spurgt, hvad han havde i tasken.
Her svarede svenskeren som en joke en bombe, og så blev det helt store aktion sat i gang med evakuering af terminalen og massivt politi i lufthavnen.
Der var ikke en bombe i tasken, og han forklarede politiet, at han havde forsøgt at være morsom.
Men det har konsekvenser. For ikke nok med, at han risikere fængselsstraf, så kan han også ende med at blive udvisning og indrejseforbud i Danmark.
Sådan fremgår det af anklageskriftet som B.T. har fået fat i.
Mediet har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra svenskerens forsvarer, men det har ikke været muligt.
Den i dag 31-årige Pontus Ward Wilund var over sommeren 2022 på vej til Nordmakedonien med det svenske U-18-håndboldlandshold for kvinder, hvor der blev afholdt VM, og det var vej afrejse fra København, at han fik fyret den abnormt dårlige joke af.
Han blev anholdt af politiet og afhørt, hvor han forklarede, at det var ment som en joke. Efterfølgende udsendte han dog en pressemeddelelse gennem klubben Önnered, som han også var træner for.
"Jeg vil gerne undskylde over for mit landshold, forbundet, personalet i lufthavnen og andre mennesker, der er blevet berørt af dette," stod der.