Sport9. april 2024

Sven-Göran Eriksson har et år tilbage: - Jeg græder meget

Den svenske trænerlegende er uhelbredelig syg med kræft og har ikke lang tid igen
Sven-Göran Eriksson.
Sven-Göran Eriksson.
 Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sven-Göran Eriksson er dødssyg: Her er hans sidste ønske

I starten af januar kom det frem, at Sven-Göran Eriksson er uhelbredelig syg med kræft, og at formentlig ikke har mere end højest et år igen.

Nu har den 76-årige svenske trænerlegende givet et længere interview til Aftonbladet, hvor han sætter ord på sin situation.

Sven-Göran Eriksson fortæller også i interviewet, at han mere eller mindre har et år tilbage at leve i, men han forsøger at få det bedste ud af tiden.

- Mine dage er tættere på, end jeg troede, de ville være. Men jeg accepterer det, og det er det.

´- Men jeg har det godt. Hvis jeg ikke sætter mig ned og tænker, fortæller Sven-Göran Eriksson blandt andet.

Videre siger svenskeren, at han ser frem til sin formentlig sidste sommer, som skal bruges på at være hjemme på gården, grille og inviterer en masse mennesker hjem.

Sven-Göran Eriksson fortæller også, at han i den seneste tid har fældet mange tårer.

- Jeg græder meget. Af glæde. I Liverpool græd jeg af glæde. Det var utrolig smukt, fortæller han videre.

Sven-Göran Eriksson var for nylig træner i en opvisningskamp i netop Liverpool, som han snakker om i ovenstående citat. Svenskeren har i mange år haft en stor kærlighed for Merseyside-klubben.

- Men jeg sidder ikke i et hjørne og græder, fordi jeg er syg.

- Det ville jeg ikke tillade mig selv at gøre.

Sven-Göran Eriksson har været træner for stribevis af storklubber i Europa.

Blandt andet Manchester City, Lazio, Roma samt landtræner for det engelske fodboldlandshold og Elfenbenskysten.

Sponsoreret indhold