Annonce
Sport9. nov. 2023

Surfer Laura Enever slår rekord: Ridder på en 13,3 meter høj bølge

Den professionelle australske surfer Laura Enever har slået rekord ved at surfe på en 13,3 meter høj bølge
Af: Ritzau
Den professionelle australske surfer Laura Enever kan omsider kalde sig rekordindehaver.
Den professionelle australske surfer Laura Enever kan omsider kalde sig rekordindehaver.
 Foto: AP Photo/Victor R. Caivano
Annonce

Den professionelle australske surfer Laura Enever kan omsider kalde sig rekordindehaver.

I januar surfede hun på en 13,3 meter høj bølge ved Hawaii, og nu - ti måneder senere - er hun officielt optaget i Guinness Rekordbog for præstationen.

For hun indtog selv bølgen uden hjælp fra for eksempel en jetski, og dermed er det den største bølge, som en kvinde har besteget uden hjælpemidler.

- Jeg vidste, at den var stor, da jeg padlede ind i den. Da den tog til, og jeg kiggede ned, vidste jeg, at det helt sikkert var den største bølge, som jeg nogensinde havde surfet på.

- Jeg vidste, at det var mit livs bølge, siger Laura Enever til BBC.

Hun har slået den forrige rekord, som havde stået i syv år, med bare 30 centimeter.

Annonce

Sponsoreret indhold