Styrtende rig ishockeystjerne sælger sommerhuset
Mikkel Bødker har i sin ishockeykarriere tjent over 200 millioner kroner på at nå pucken inden modstanderen.
Snart kan den 180 centimeter høje forward smide yderligere nogle millioner ind på kontoen.
Den 33-årige ishockeystjerne har nemlig sat sommerhuset i Hornbæk til salg.
8,7 mio. kr. koster isatletens 180 kvadratmeter store træhus, som kun er fem år gammelt.
Mikkel Bødker har selv fået opført ferieboligen, som med en lofthøjde på 4,5 meter, pejs og fitnessrum emmer af luksus.
Da Mikkel Bødker i 2017 købte ejendommen, var prisen 2,2 mio. kr. – men det var inden det nuværende hus blev bygget.
Kendisser som Lisbet Dahl, Lise Baastrup og Maiken Wexø har sommerhus i samme kvarter.
Udover sommerhuset ejer Mikkel Bødker også et par lejligheder i Nyhavn. Den ene ejer han sammen med sin bror Mads, som også har spillet ishockey på topniveau.
Mikkel Bødker startede sin iskarriere i Rødovre. Allerede som 15-årig begyndte han at spille i Sverige og siden røg han til Canada, USA og Schweiz. Fire gange har han deltaget i VM.
Se den danske ishockeystjernes drøm af et sommerhus her.