Sport20. juni 2024 (opd. 21. juni 2024)

Stor jubel på Copenhell efter landskamp: - Vi skal feste og have flere øl!

Danmark spillede torsdag aften 1-1 mod England. Et resultat, som gæsterne på Copenhell er mere end tilfredse med
Danmark spillede torsdag aften 1-1 mod England. Et resultat, som gæsterne på Copenhell er mere end tilfredse med. Journalist: Saad Ahmad, video: Dan Mariegaard.

LÆS OGSÅ: Metalelskere på Copenhell klar til landskamp: Kasper, læs din LinkedIn!

Danmark har fortsat gode chancer for at gå videre fra gruppespillet ved EM i Tyskland.

For torsdag aften spillede herrelandsholdet 1-1 mod England - et opgør, der blev vist på storskærm på metalfestivalen Copenhell, hvor SE og HØR er til stede.

Massevis af festivalgæster var samlet i telet Beargarden for at se landskampen, og SE og HØR fik talt med flere gæster om aftenens resultat.

Og de alle sammen havde stort set samme svar. 1-1-resultatet er en kæmpe bedrift, og det skal fejres.

Der var stor glæde hos to festivalgæster efter resultatet mod England.
Der var stor glæde hos to festivalgæster efter resultatet mod England.
 Foto: Dan Mariegaard

- Vi er så tilfredse. Absolut. Vi spillede så godt, og Hjulmand (Kasper, red.) lavede gode indskiftninger. Det hele var godt, jeg er så tilfreds, lyder det fra en glad fan.

- Vi er mega tilfredse. Vi spillede klasse. Vi var helt klart bedst, og vi havde forsvarsspillet med os. Det var det, der gjorde forskellen mod englænderne, lyder det fra en anden.

- Hvordan var stemningen i teltet?

- Der var så god stemning. Der var vildt mange mennesker, og alle var med og råbte. Alle havde bare en kæmpe fest, fortæller to kvinder, som SE og HØR møder på festivalpladsen efter kampen.

- Hvad skal der så ske her i aften på Copenhell efter det fine resultat?

- Vi skal feste og have nogle flere øl. Og så skal vi høre nogle meget fede koncerter, lyder de afsluttende ord fra kvinderne.

Der skal festes og drikkes øl resten af aftenen, lyder det fra to glade gæster.
Der skal festes og drikkes øl resten af aftenen, lyder det fra to glade gæster.
 Foto: Dan Mariegaard

Du kan se interviews med festivalgæsterne i videoen øverst i artiklen.

Refshaleøen i København.

SE og HØR er med alle dage og dækker festlighederne på Danmarks største udendørs metalfestival.

Du kan finde alt fra vilde outfits, interviews med de kendte samt reportager fra festivalen på sh.dk.

Sponsoreret indhold