Annonce
SportI går

Større afsavn for Magnus Saugstrup under EM: – Nu er der tre, som der er et afsavn til

Landsholdsanføreren blev i november far for anden gang. Han kan da også godt mærke, at denne EM-slutrunde er lidt anderledes
Det er første slutrunde for Magnus Saugstrup, efter han blev far til nummer to.
Det er første slutrunde for Magnus Saugstrup, efter han blev far til nummer to.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

Lørdag aften blev Emil Bergholt far til nummer to.

Det er heller ikke meget mere end tre måneder siden, at Magnus Saugstrup stod i Emil Bergholts sko, da han blev far til nummer to – sønnen Otto.

Landsholdsanføreren kan da også godt mærke, at denne slutrunde er lidt mere anderledes, når man er nybagt far.

Det fortæller han til SE og HØR.

- Nu er der tre, som der er et afsavn til. Men det er sådan det er, under de her slutrunder. Nu er det heldigvis på hjemmebane, så man har stadig mulighed for at se dem.

Til lørdagens kamp mod Spanien var børnene og hustruen Jeanette da også på plads i Jyske Bank Boxen.

For landsholdsstjernerne bliver der ofte talt om, at de lever lidt i en boble, når først slutrunden er gået i gang.

Annonce

Der hersker dog ingen tvivl om, at der bliver tænkt mange gange på familien for Saugstrup.

- Når vi spiller, så spiller vi. Og når vi træner, så træner vi. Og så er der heldigvis også plads til, at vi kan se vores familie eller snakke i telefon med dem efter kampen eller på hviledagene. Så det er en god løsning vi har fundet der.

Sigurd var med på banen efter finalen sidste år, da der blev vundet VM-guld igen. Skulle det blive til EM-guld i Herning, kommer Otto nok også med på sejrsbilledet.
Sigurd var med på banen efter finalen sidste år, da der blev vundet VM-guld igen. Skulle det blive til EM-guld i Herning, kommer Otto nok også med på sejrsbilledet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Landsholdet er også lidt som en ekstra familie, og derfor glæder Magnus Saugstrup sig også over, at ”familiemedlemmet” Emil Bergholt med al sandsynlighed er klar til mandagens uhyre vigtige kamp mod Tyskland.

Annonce

- Det er godt. Det giver os noget sikkerhed. Jeg tror, at vi skal have sendt nogle blomster afsted til Astrid. Hun har ikke kunne gøre det bedre.

Det må være fantastisk at se, at alt flaskede sig med timingen, og at alt er gået godt?

- Jo. Vi ønsker alle sammen det bedste for hinanden. Specielt i de her situationer. Så det er fedt, og virkelig dejligt, at Emil kom sikkert afsted og kunne være der for sin familie og nyde det moment. Det er virkelig dejligt, at vi kunne separere tingene på den måde.

Annonce

Sponsoreret indhold