Sport6. september 2023

Stjerneparret Amalie Iuel og Aksel Lund Svindal er blevet forældre

Parret er blevet forældre til en lille dreng
Amalie Iuel er blevet mor for første gang.
Amalie Iuel er blevet mor for første gang.
 Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stjerne er halvt dansker: Venter barn med Aksel Svindal

Lykken er stor hos det norske stjernepar Amalie Iuel, 29, og Aksel Lund Svindal, 40.

For parret bekræfter overfor det norske medie VG, at de er blevet forældre for første gang.

- Vi er virkelig forelskede i vores lille dreng og nyder tiden i babyboblen, fortæller Amalie Iuel til VG.

Den dansk-norske hækkeløber Amalie Iuel og den norske skilegende Aksel Lund Svindal er blevet forældre til en lille dreng, der har fået navnet Storm.

Parret har også delt et opslag på Instagram, hvor de bekræfter den glædelige nyhed.

- Velkommen til denne verden, Storm. Mor hviler ud efter et par hårde dage på hospitalet. Far er meget, meget stolt.

- Storm er selvfølgelig det smukkeste, som vi nogensinde har set, lyder ordene fra det norske par, der også sender en tak til sundhedsvæsenet og menneskerne omkring dem.

Stjerneparret afsløret tilbage i april, at de ventede deres første barn.

– Baby loading …. Denne sommer kommer til at se lidt anderledes ud end normalt. Jeg holder en pause fra at konkurrere, men vender til det ovale kontor (atletikbanen, red) til efteråret.

– Men først er jeg så spændt på at endelig at møde denne lille fyr, skrev Amalie Iuel på Instagram.

Aksel Lund Svindal har vundet alt, hvad der kan vindes.
Aksel Lund Svindal kan nu kalde sig for far.
 Foto: Gabriele Facciotti/AP/Ritzau Scanpix

Amalie Iuel har deltaget ved både OL, VM og EM. Det er blandt andet lykkedes hende vinde to guldmedaljer ved EM for hold.

Iuel blev født i Danmark og har en dansk mor - men hun valgte i stedet at repræsentere Norge.

Kæresten Aksel Lund Svindals meritter taler for sig selv, og han er utvivlsomt blandt de mest ikoniske skiløbere, verden nogensinde har set.

Han vandt sit første OL-guld i 2010 og det sidste i 2018.

Sponsoreret indhold