Stjerne taler ud om uønsket sexvideo: - Jeg faldt i en depression

Den hollandske løbestjerne Zoë Sedney havde svært ved at få armene ned, da hun i en alder af kun 19 år kvalificerede sig til De Olymiske Lege i Paris i 2024.
For kort tid før legene forsvandt hun dog fra offentligheden, da hun fik at vide, at en unanvngiven holdkammerat havde optaget en sexvideo af hende og efterfølgende delt.
Nu åbner den i dag 23-årige løber op om den efterfølgende svære tid, hvor hun mentalt røg ned i et dybt hul.
Det gør hun til løbemagasinet Runner's World.
I 2023 - et år før OL i Paris - blev hun inviteret til et møde med det hollandske atletikforbund.
- Jeg havde ingen idé om, hvad det handlede om. Under mødet fik jeg at vide, at en atlet fra gruppen havde indgivet en anonym anmeldelse. De sagde, at jeg var blevet optaget i en privat situation, hvor jeg var intim med en af mine træningspartnere, og at disse billeder var blevet delt, fortæller hun til magasinet.
Hendes verden brød sammen.
Atleten, der filmede sexvideoen, blev suspenderet i seks måneder, hvorefter han var tilbage på det hollandske træningsanlæg.

Men for Zoë Sedney fik store konsekvenser. Hun stoppede helt med at dyrke atletik og kunne fra sofaen se sine gamle træningskammerater deltage ved OL i Paris.
- Jeg faldt i en depression. Jeg tog antidepressiver, fordi tingene bare ikke gik godt. Jeg følte mig kun godt tilpas med at lave ingenting, ikke være sammen med mennesker, ikke at skulle gå udenfor, ingenting, fortæller hun.
I dag har hun det meget bedre. Hun er kristen og har fundet ro i religionen og i tilgivelse - også selvom det var meget svært for hende i starten.
Hun er vendt tilbage til atletiken, som hun har fået god støtte fra, mens også hendes kæreste Olivier har været, der for hende gennem den svære tid.