Sport10. februar 2023

Stjerne kommer til Danmark: Aalborg Håndbold henter Champions League-topscorer

Den slovenske stjerne Aleks Vlah skifter til Aalborg Håndbold fra sommeren 2023
Den slovenske stjerne Aleks Vlah skifter til Aalborg Håndbold fra sommeren 2023.
Den slovenske stjerne Aleks Vlah skifter til Aalborg Håndbold fra sommeren 2023.
 Foto: Aalborg Håndbold

Der er endnu en stjerne på vej til Aalborg Håndbold.

Denne gang er det en slovener, der ankommer til nordens Paris.

Playmakeren Aleks Vlah spiller for Celje og er lige nu topscorer i Champions League.

Fra sommer kommer han til at tørne ud for den danske topklub.

- Jeg har fulgt Aleks i flere år, og han gjorde sig særdeles bemærket med syv scoringer, da vi mødte Celje i Sparekassen Danmark Arena tidligere på sæsonen, fortæller direktør, Jan Larsen og uddyber:

- Han er en spændende spiller og er allerede en af frontfigurerne på det slovenske landshold, hvilket også vidner om hans mange kvaliteter. Jeg er derfor stolt over, at det er lykkes os at hente ham til Aalborg.

Aleks Vlah blev topscorer for Slovenien under det for nyligt overståede VM.

Han er ikke den eneste store stjerne, der kommer til Aalborg Håndbold til sommer.

Også Niklas Landin, Simon Hald og Thomas Arnoldsen kommer til klubben.

Sponsoreret indhold