Sport6 timer siden

Stjerne deler chokbillede: Har fået kræft

Den irske mellemdistanceløber Ciara Mageean, der sidste år vandt EM-guld, har delt et chokerende billede billede
Ciara Mageean har fået kræft.
Ciara Mageean har fået kræft.
 Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix

"Det har været meget at tage ind. Men jeg er allerede begyndt på behandlingen. Jeg er utrolig taknemmelig for at være omgivet af kærlighed og støtte fra min familie og mine nære venner."

Sådan skriver den 33-årige irske mellemdistanceløber Ciara Mageean, der sidste år vandt EM-guld, i sit seneste opslag på Instagram.

Her har hun delt et billede af sin arm og et drop, mens hun skriver, at hun er blevet diagnosticeret med kræft.

Hun fortæller ikke, hvilken form der er tale om, men beder om ro.

"Lige nu fokuserer jeg på at blive rask og tage en dag ad gangen. Jeg beder om, at I respekterer mit og mine omgivelsers privatliv. Vi går igennem dette sammen. Jeres forståelse betyder mere, end jeg kan sætte ord på," skriver hun.

Ciara Mageeans hoveddisciplin er 1500 meter løb, hvor hun altså sidste år vandt guld ved EM i Rom.

Hun har også deltaget i både OL og VM.

Sponsoreret indhold