Sport24. marts 2023 (opd. 24. marts 2023)

Stine Schmeichel afslører: Sådan mødte jeg Kasper

Det var nærmest kærlighed ved første blik, da landsholdsmålmanden Kasper Schmeichel og konen Stine mødte hinanden
Stine Schmeichel er gift med den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel. nbsp;
Stine Schmeichel er gift med den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

De har været gift siden 2015, men de har været et par i noget længere tid til det.

Faktisk mødte Kasper og Stine Schmeichel hinanden helt tilbage fra, da Stine Schmeichel blev student.

Det fortæller hun i podcasten 'To The Moon, Honey'.

– Jeg var lige blevet student, og så havde vi alle aftalt at mødes ved 7-Eleven på Nørreport station. Da jeg så kommer derind, så står Kasper der. Vi fangede ret hurtigt hinanden. Vi endte med at tage videre på det gamle ’Bombay’ og sidder derinde hele natten og snakker og ender med at blive fuldstændigt opslugt på den gode måde af hinanden, fortæller hun.

De endte også med at tage hjem sammen den aften.

– Da lyset slukkede, gik vi videre ud i natten og hele morgenen. Så tror jeg, vi tog hjem til ham og snakkede videre. Ikke noget andet.

– Bare helt stille og roligt. Det var bare et rigtigt godt første møde, og så har vi bare ikke sluppet hinanden siden, uddyber hun.

Hun fortæller videre, at hun som nyudklækket student rejste til England for at besøge Kasper Schmeichel, som på det tidspunkt boede i Manchester. Hun tog afsted uden en returbillet, som hun joker med, at hun aldrig har fået købt.

Parret har sammen har de tre børn, Max, Isabella og Nanna Sofie.

De bor nu i franske Nice, hvor Kasper Schmeichel til daglig spiller fodbold.

Sponsoreret indhold