Sport20. august 2023

Stine Rex har slået vild verdensrekord!

Ekstremløberen Stine Rex har slået den uofficielle verdensrekord for kvinder i løb på 72 timer
Flere og flere ultraløb vindes af kvinder. Stine Rex er en af dem, der giver mændene baghjul. For en måned siden løb hun i 38 timer. Så gav sidste mand op. Foto: Joachim Ladefoged
Da hun ramte den uofficielle verdensrekord lørdag morgen, havde Stine Rex løbet knap 486 kilometer på 69 timer. Hun havde kun sovet godt 4 timer under hele forsøget.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ekstremløberen Stine Rex fra Aalborg løb på 72 timer hen over weekenden knap 506 kilometer. Hun har således slået den uofficielle verdensrekord for kvinder i løb på tre døgn.

Rekorden slog hun allerede søndag morgen klokken 7, hvor hun havde løbet 486 kilometer på 69 timer. Herefter var hendes mål at nå 500 kilometer.

- Det har været fuldstændig fantastisk. Jeg er glad og stolt over, at det lykkedes, sagde Stine Rex foran mange fremmødte, efter at tiden løb ud klokken 10.

Mere end 350 gange har hun løbet rundt om søen i Aabybro i Nordjylland.

Undervejs har særligt børn fulgt hende langs ruten. Flere var bekymrede for, om hun ville give op i løbet af natten til søndag, hvor regnen silede ned over Nordjylland.

Sponsoreret indhold