Steven van de Velde blev dømt for voldtægt af 12-årig: Holder sig fra OL-byen

LÆS OGSÅ: OL-stjerne blev i 2016 idømt fængsel for voldtægt af et barn
Det stjal overskrifter, da det hollandske beachvolleyball-landshold udtog Steven van de Velde til De Olympiske Lege i Paris. I 2016 blev han dømt for at have voldtaget en 12-årige pige.
Nu lyder meldingerne så, at van de Velde ikke kommer til at befinde sig i OL-byen eller kommer til at snakke med nogle medier under OL.
Det bekræfter det hollandske olympiske komité ifølge VG.
Beslutningen er truffet for at passe på van de Velde og hans makker Matthew Immers, så de i stedet kan fokusere på sporten.
– Vi bliver nødt til at hjælpe ham som en del af holdet, så han er i stand til at præstere, lyder forklaringen fra den olympiske chef i Holland, Pieter van den Hoogenband.
Van de Velde afsonede i 2016 12 måneder af en fire år lang dom, inden han blev løsladt og kort tid efter vendte tilbage til tilværelsen som topatlet igen.
Beachvolleyball-profilen fortalte dengang, at han var kommet i kontakt med den 12-årige pige via Facebook.
Selv om beslutningen om at udtage van de Velde har skabt røre inden legene, så har både IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) og den hollandske forbund slået fast, at de ikke ser et problem i, at en tidligere voldtægtsdømt atlet stiller op.
Sammen med makkeren skal han konkurrere på det stort anlagte beachvolley-anlæg under Eiffeltårnet.
Formentlig til en spændende modtagelse fra de mange fremmødte fans.