Sport19. april 2024

Steph Curry og hustruen venter barn nummer fire lige inden OL: Det er planlagt

NBA-stjernen bliver snart far til barn nummer fire, og det ser heldigvis ud til ikke at kollidere med sommerens OL
Steph Curry og hustruen Ayesha. 
Steph Curry og hustruen Ayesha.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Steph og Ayesha Curry afslører: Venter barn nummer fire

Steph Curry har en ret så vild sommer foran sig. Han skal nemlig til OL med det amerikanske landshold i slutningen af juli, og så venter han sammen med sin bedre halvdel, Ayesha Curry, barn nummer fire.

Heldigvis for parret ser de to ting ikke ud til at kollidere, og hvis man skal tro på Golden State Warriors-stjernen, så er der intet tilfældig over det.

- Vi havde gjort os overvejelser i god tid, så det er rart. Hvis timingen ikke havde været der i efteråret, så ville vi nok have gjort tingene anderledes, velvidende at OL var indenfor radaren, fortæller den firedobbelte NBA-mester til Associated Press.

- Gud har heldigvis passet på os, og hvis alt går som det skal, vil jeg kunne spille til sommer, tilføjer han.

Parret har i forvejen to døtre født i 2012 og 2015 og en søn født i 2018.

Ayesha Curry har termin i juni, og åbningsceremonien til OL foregår d. 26 juli.

Sponsoreret indhold