Sport17. december 2023

Sportsstjerne Simone Biles træt af kommentarerne: – Jeg er IKKE gravid

Tilsyneladende kan gymnastens følgere på Instagram ikke vente med, at Simone Biles bliver gravid, men nu siger hun fra
Simone Biles sætter følgerne på plads
Den amerikanske gymnast, 26, satte tidligere på ugen sine følgere på plads, efter hun havde set den samme kommentar gentage sig til hendes billeder på Instsagram.
 Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Stjernegymnasten Simone Biles har fået nok af en helt specifik type kommentar.

Tidligere på ugen delte hun et billede, som åbenbart har fået hendes følgere til at skrive at hun skulle være gravid.

Det skriver New York Post.

- Jeg hader, at jeg skal italesætte det her, skrev hun i en story med et billede af hende selv.

- Men vær sød at stoppe med at kommentere på det her billede eller min Instagram generelt om, at jeg skulle være "gravid", fortsætter 26-årige Biles.

- Jeg er ikke gravid.

Kommentarfeltet under billedet på hendes Instagramprofil er da også tydeligt præget af lykønskninger, hvor folk ikke engang spekulerer, men antager, at hun er gravid.

Simone Biles blev i sommer gift med Jonatan Owens, der spiller amerikansk fodbold professionelt.

- Jeg har aldrig været så nervøs før i mit liv. [Men,] jeg følte mig sikker på at gå ned ad gangen. At se Jonathan ved alteret var en drøm, lød det efter brylluppet til Vogue.

Simone Biles vendte i år tilbage til gymnastikken, hvor hun fortsatte sin professionelle karriere efter to års pause og blev verdensmester i all-around-konkurrencen for sjette gang i karrieren.

Sponsoreret indhold