
Sofie Svava afslører ham endelig: Her er min kæreste

Tilbage i februar viste Sofie Svava en mystisk fyr frem på Instagram, som, hun efterfølgende fortalte til SE og HØR, var hendes kæreste.
Den danske landsholdsspiller ville dog dengang ikke ud med navnet på hendes bedre halvdel, fordi forholdet på daværende tidspunkt var meget nyt, og de gerne ville holde det privat lidt endnu.
Nu er parret dog tilsyneladende klar til at vise kærligheden frem for alle.
I hvert fald viser den 24-årige Lyon-spiller nu kæresten frem på Instagram.
Her har Sofie Svava delt tre billeder af hende og sin bedre halvdel, der er ingen anden end den portugisiske fodboldspiller Tomás Franco Tavares.
Den ligeledes 24-årige back-spiller har tidligere spillet for klubber som Benfica og Sparta Moskva, men drøner i dag til daglig ud for den portugisiske klub AVS.
Tilbage i februar fortalte Sofie Svava, at hende og kæresten mødte hinanden gennem sociale medier.
Den danske landsholdsspiller skiftede i sommer Spanien ud med Frankrig, da hun efter to år i kongeklubben Real Madrid kastede sig ud i et nyt eventyr hos Lyon.
Og da Tomás Franco Tavares altså spiller i Portugal, er det da også noget af et langdistanceforhold, de har kørende.
