Søsteren bekræfter: Brooks Nader og Carlos Alcaraz dater

Hold godt fast. Et nyt stort kendispar kan være landet.
I hvert fald hvis man skal tro Grace Ann Nader, søster til model og tv-personlighed Brooks Nader.
Til mediet E! News fortæller søsteren, at Brooks Nader, der blandt andet er kendt for at deltage i den amerikanske udgave af "Vild med dans", dater ingen ringere end verdens lige nu bedste tennisspiller, spanske Carlos Alcaraz.
- Rygterne er sande. Nu er dating er løst begreb, men jeg ved, at han (Alcaraz, red.) er manden for nu, lyder det.

Hun fortæller videre, at Alcaraz allerede har mødt flere fra Nader-familieklanen.
Så var Nader da også at finde på tribunen, da Alcaraz i weekenden vandt US Open.

Nyheden om det potentielt nye stjernepar kommer i kølvandet på hede rygter om Brooks Nader og en anden tennisstjerne.
Nemlig Alcaraz' største rival, Jannik Sinner.
De to blev for bare få uger siden kædet sammen, men modellen afkræftede hurtigt.
Jannik Sinner er siden hen blevet rygtet kraftigt sammen med den danske model Laila Hasanovic.
Tennisspillere og modeller er tilsyneladende som jordbær og fløde.
Et pokkers godt match.
Carlos Alcaraz og Jannik Sinner mødte i søndags hinanden i US Open-finalen.
Her vandt Alcaraz og gik dermed også op som nummer ét på verdensranglisten.
Brooks Nader har i øvrigt tidligere stjålet overskrifter ved at vise brysterne frem, når hun går i byen.
