
Smider 3,9 millioner: Sandra Toft og kæresten køber lejlighed i Aarhus

LÆS OGSÅ: Sandra Toft vilde karriere: Skuffelser, skilsmisse og triumfer
Til december kommer der et ekstra familiemedlem hjemme hos håndboldspilleren Sandra Toft og hendes kæreste, Emil.
Men det er ikke det eneste store, der sker i parrets liv.
15. oktober overtager de nemlig en fireværelses stuelejlighed centralt i Aarhus.
Det viser et opslag i tinglysningen, hvor salget netop er blevet offentliggjort.
Her kan man se, at parret har betalt 3,9 millioner kroner for den 108 kvadratmeter store lejlighed, som oprindeligt blev udbudt til salg i november sidste år.
Her ville sælgerne have 4.395.000 kroner, men siden blev prisen sænket ad flere omgange, ligesom håndboldstjernen og manden fik et sidste afslag, inden de skrev under på skødet.
35-årige Sandra Toft, der i årevis har været en profil på det danske landshold, hvor hun har været med til at vinde en række medaljer, spiller til daglig i ungarske Györ.
Der er dog umiddelbart ikke udsigt til, at boligkøbet betyder, at Toft og hendes tre år yngre kæreste rykker permanent til Danmark.
"Investering. Mere er der ikke at sige om det," lyder det med et smil fra håndboldstjernen i en besked til SE og HØR.
Største guld til december
Sandra Toft skiftede til den ungarske storklub i 2022 og har kontrakt frem til slutningen af næste år.
Hos Györ vandt hun med holdkammeraterne både guld i den hjemlige liga og i Champions League i sidste sæson, og efter sommerens triumf i sidstnævnte turnering, kunne hun fortælle, at der var mere guld på vej.
- Da jeg vandt min anden Champions League-guldmedalje i træk, kunne jeg ikke stoppe med at græde. Fordi dybt nede vidste vi allerede, at vi ville få vores største guld i december.
- Vi er glade og taknemmelige for dette øjeblik, skrev hun på Instagram og afslørede altså, at hun var gravid.
