Sport16. december 2023

Slemt fald: Kareem Abdul-Jabbar hastet til hospitalet

NBA-legenden kom til skade under en koncert fredag i Los Angeles
NBA-legenden har brækket hoften, lyder det.
NBA-legenden har brækket hoften, lyder det.
 Foto: Ryan Lim/AFP/Ritzau Scanpix

NBA-legenden Kareem Abdul-Jabbar blev fredag hastet til hospitalet efter et slemt fald til en koncert i Los Angeles.

Det skriver TMZ.

Mediet skriver, at Kareem endte på hospitalet med en brækket hofte.

Det vides ikke, hvilken koncert han var til, eller hvem der optrådte.

Men ifølge mediet faldt han ned på gulvet og blev skadet.

Man blev hurtigt gjort opmærksom på uheldet, og 76-årige Kareem blev kørt til hospitalet med det samme.

Det vides heller ikke, hvilken tilstand basketball-stjernen er i. Men hans talsperson, Deborah Morales, fortæller til TMZ, at han bliver okay.

Kareem Abdul-Jabbar har i mange kæmpet med helbredet.

Tilbage i 2020 blev han diagnosticeret med prostatakræft. Og i 2008 kom det frem, at han har kronisk myeloid leukæmi.

Kareem anses som en af de bedste basketballspillere i historien.

Han spillede tyve sæsoner i NBA og repræsenterede henholdsvis Milwaukee Bucks og LA Lakers.

Han er NBAs næstmest scorende spiller nogensinde - kun overgået af LeBron James.

Sponsoreret indhold