Sport17. maj 2024

Slår fast: Thomas Tuchel forlader Bayern

Thomas Tuchel har snakket med Bayern München, men beslutningen fra februar står ved magt
Thomas Tuchel står lørdag i spidsen for Bayern München for sidste gang.  
Thomas Tuchel står lørdag i spidsen for Bayern München for sidste gang.
 Foto: Angelika Warmuth/Reuters

Bayern München og Thomas Tuchel har diskuteret muligheden for at omgøre deres annoncerede brud, men cheftræneren forlader fodboldklubben efter sæsonen.

Det afslører han på et pressemøde fredag.

- Dette er mit sidste pressemøde på Säbener Straße. Aftalen fra februar står ved magt. Der har været diskussioner igen, men vi kunne ikke blive enige, siger Tuchel til klubbens hjemmeside.

Tuchel havde oprindeligt kontraktudløb i sommeren 2025, men i februar annoncerede parterne, at de havde aftalt at skilles til sommer.

Men efter gode resultater i Champions League kom de på andre tanker, afslører Tuchel.

- Det er selvfølgelig hårdt. Resultater som dem i Champions League mod Lazio, Arsenal og Real Madrid skaber sammenhold.

- Feedbacken fra de seneste uger dannede grundlaget for vores diskussion. Men vi kunne ikke blive enige. Jeg vil ikke nævne årsagerne, siger Bayern-træneren.

Udekampen mod Hoffenheim lørdag bliver Tuchels sidste i spidsen for Bayern München.

Sponsoreret indhold