Sport21. marts 2023

Skulle bokse i Milano i denne uge: Nu er 19-årig dobbelt national boksemester død

Den 17. marts gik Jude Moore bort. Inden hans seniorkarriere for alvor nåede at gå i gang
Det engelske boksetalent Jude Moore blev fundet død den 17. marts. Han blev kun 19 år.
Det engelske boksetalent Jude Moore blev fundet død den 17. marts. Han blev kun 19 år.
 Foto: Instagram

England har alt for tidligt måtte sige farvel til en af deres store boksehåb.

For den 17. marts blev Jude Moore fra Bristol fundet død. Kun 19 år gammel.

Det bekræfter hans familie. På GoFundMe har Jude Moores boksetræner Craig Turner sat ord på tabet.

- På nuværende tidspunkt har vi ingen svar på, hvad der skete. Imens ingen kan sige eller gøre noget som gør tabet for dem som kendte Jude mindre, kan vi sammen give dem support og kærlighed. Hvil i fred Jude Moore.

Til LBC har Craig Turner uddybet, hvilken person Jude Moore var.

- Han var en absolut stjerne. Uerstattelig. Når først du havde mødt ham, ville du aldrig glemme ham. At han kom fra et af de mest udsatte områder i Storbritannien og gjorde, hvad han gjorde, var intet andet end fantastisk.

Unge Jude Moore var dobbelt engelsk mester, og han repræsenterede England til EUBC Junior EM i Rumænien i 2017.

I denne uge skulle 19-årige Moore have været i Milano for at bokse. Han havde inden da netop vundet sin første seniorboksekamp.

Sponsoreret indhold