Annonce
Sport6. jan. 2026

Skrækulykke: Nyjah Huston flækker kraniet og øjenhulen

Den kendte skateboarder er kommet alvorligt til skade i en uhyggelig ulykke
PALM SPRINGS, RIVERSIDE COUNTY, CALIFORNIA,
Nyjah Huston har været ude for en uhyggelig ulykke, der har efterladt ham med voldsomme skader.
 Foto: MEGA
Annonce

Man må håbe, at 2026 bliver bare en lille smule bedre, end det startede for Nyjah Huston.

Den 31-årige berømte skateboarder begyndte nemlig året på hospitalet efter en alvorlig og skrækkelig ulykke, der skete, da han forsøgte at lave et trick på sit bræt.

Her gik det så galt, at han flækkede både kraniet og øjenhulen.

Det skriver TMZ.

Det amerikanske medie citerer Nyjah Huston selv, da han har delt nyheden og en række billeder fra og efter skrækulykken med sin 5,2 millioner følgere på Instagram.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-06/4324.jpg
Her ligger den kendte skateboarder på jorden efter skrækulykken.
 Foto: Instagram

Her kan man se, hvordan han på et af billederne ligger på jorden med blod omkring sig, mens en person holder fast i hans hoved og nakke.

På et andet billede kan man se det gigantiske blå øje, som skateboarderen nu render rundt med som følge af ulykken.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-06/34118a750f85ab5adf2046abc7223b3c.jpg
Sådan ser den kendte skateboarder ud nu.
 Foto: Instagram

- En barsk påmindelse om, hvordan massive ramper kan trodse døde, skriver Nyjah Huston til billederne.

- Flækket kranie, flækket øjenhule. Jeg tager det en dag af gangen. Håber, I alle havde et bedre nytår end mig. Vi lever for at kæmpe mod endnu en dag, skriver han videre.

Annonce

Nyjah Huston er en USA's mest berømte og anerkendte skateboardere.

Han har deltaget ved OL to gange og vandt senest en bronzemedalje, ligesom han har vundet guld ved VM hele syv gange.

Han har desuden 13 guldmedaljer fra X Games.

Annonce

Sponsoreret indhold