Sport15. maj 2023

Skandaløse scener: Fodboldstjerner måtte flygte fra hidsige fans

Espanyol-tilhængere stormede søndag aften banen, da Barcelona havde sikret sig titel som spansk mester
Espanyol-fans bliver her stoppet i deres jagt på Barcelona-spillerne. 
Espanyol-fans bliver her stoppet i deres jagt på Barcelona-spillerne.
 Foto: Ritzau Scanpix

FC Barcelonas jubel over at kunne kalde sig spanske mestre, blev søndag aften ødelagt med et brag, da rasende Espanyol-tilhængere pludselig stormede banen.

Derfor måtte de nykårede mestre - deriblandt danske Andreas Christensen - flygte i fuld fart ud i deres omklædningsrum.

FC Barcelona vandt kampen på udebane mod Espanyol 4-2 og har nu 14 point ned til Real Madrid på andenpladsen, hvilket betyder, at mesterskabet er i hus.

Da slutfløjtet lød, mødtes fodboldstjernerne derfor i midtercirklen, hvor de brød ud i fælles jubeldans, hvilket Espanyols fans altså ikke brød sig om.

Der gik derfor ikke mange minutter, før de spurtede ned på banen i en hidsig og aggressiv jagt efter Barcelona-spillerne.

Heldigvis nåede sikkerhedsvagter og politi at få dannet en mur ved indgangen til spillertunnellen, således at spillerne kunne være i sikkerhed i deres omklædningsrum.

Kampen blev spillet uden Barcelonas egne fans på tribunerne. De havde boykottet udekampen i protest mod, at de blev nægtet at medbringe fanudstyr.

Se en række billeder af de skandaløse scener herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-15/20230514-233832-7-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-15/20230514-233014-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-15/20230514-232253-7-1920x1207we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold