Sport5 timer siden

Skakgeniet Magnus Carlsen skal være far for første gang

Verdens bedste skakspiller venter sig et barn med sin kone Ella Victoria Carlsen
Skakstormesteren Magnus Carlsen, 34, skal være far første gang.
Skakstormesteren Magnus Carlsen, 34, skal være far første gang.
 Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Magnus Carlsen kommer med ny teori efter "analkugle-skandalen": - Jeg tror ikke på det

Rokader og en passant-træk bliver snart skiftet ud med bleskift og manglende nattesøvn hjemme hos skakgeniet Magnus Carlsen.

På sin Instagram-profil afslører han nemlig, at venter en lille bonde.

- Min smukke gravide hustru, skriver den 34-årige nordmand til en billederække af sin otte år yngre kone Ella Victoria Carlsen, som han giftede sig med først på året.

Det er ikke meget mand ved om skakfruen, men klart står det, at hun har norsk mor og amerikansk far og gerne tager med sin mand til turneringer rundt om i verden.

Parret blev første gang set sammen i 2024, selvfølgelig til en skakturnering.

- Det er rigtig rart at have hende med. Hun er forstående og støttende. Det er dejligt, og det er godt at have noget at tænke på, hvis det ikke går så godt, har Carlsen tidligere sagt om sin bedre halvdel.

Magnus Carlsen ligger nummer et på verdensranglisten i skak, som han har gjort i over 10 år.

Han har vundet verdensmesterskabet fem gange, men valgte ikke at stille op i mesterskabskampen i 2023.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-12/25004524834553-1920x1279web.jpg
Magnus Carlsen og Ella Victoria Malone blev gift i Oslo 4. januar.
 Foto: Amanda Pedersen Giske/AP/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold