Skadeschok for Hans Lindberg: Har brækket hånden

41-årige Hans Lindberg må sidde ude i flere uger efter at have brækket den ene hånd.
Det skriver Füchse Berlin på deres hjemmeside.
Skaden skete i tirsdagen opgør i European League mod Bidasoa Irun. En kamp, som Füchse Berlin vandt, og hvori Hans Lindberg scorede fire mål.
Den danske højrefløj må derfor sidde ude i minimum et par måneder, og resten af sæsonen kan være i fare.
Det sker på et tidspunkt, hvor hans hold Füchse Berlin ligger nummer 1 i Bundesligaen.
- Det er en skade, der rammer os hårdt. Det er et bittert tab i jagten på vores mål, siger klubbens direktør Bob Hanning.
Hans Lindberg er desuden på jagt efter rekorden for flest mål nogensinde i Bundesligaen.
Han har i øjeblikket scoret 2882 mål og er kun 23 mål efter rekordindhaveren Yoon Kyung-shin, der har scoret 2905 mål i verdens bedste liga.
Det er dermed tvivlsomt, om Hans Lindberg nu når at slå rekorden, da han er stopper i klubben efter denne sæson.
Füchse Berlin har hentet rutinerede Robert Weber ind som erstatning for resten af sæsonen. Klubben har i forvejen deres anden højrefløj Valter Chrintz ude for sæsonen med en korsbåndsskade.