Sport17. april 2024

Simone Biles åbner op om svær tid efter OL

Den verdensberømte gymnast åbner nu op om traumet fra OL i Tokyo samt kampen for at forbedre sit mentale helbred
Oplevelsen i sommeren 2021 har efterladt et traume i Biles. 
Oplevelsen i sommeren 2021 har efterladt et traume i Biles.
 Foto: Lionel BONAVENTURE/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Biles bekræfter: Vil til OL

- Amerika hader mig.

Sådan tænkte Simone Biles, idet hun landede på madrassen i den corona-tomme hal i Tokyo i sommeren 2021.

Det fortæller hun i det seneste afsnit af podcasten "Call Her Daddy" med Alex Cooper som vært.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-17/tyiktkk.PNG
Simone Biles gæster Call Her Daddy og åbner op om skruesyge, misbrug og sit ægteskab.
 Foto: Call Her Daddy/Instagram

Simone Biles åbner nu op om, hvordan hun havde det, efter hun blev ramt af den frygtede "skruesyge", mens hun konkurrerede ved sommer-OL i Tokyo.

Fænomenet opstår, når en gymnast mister overblikket over, hvor de er i luften, hvilket gør det svært at lande sikkert.

Den 27-årige amerikaner var i gang med at udføre en baglæns salto med to og en halv skrue i holdfinalen, men åbnede op en skrue for tidligt. Hun havde ikke samme kontrol over rotationerne i luften, som hun ellers plejer at udføre til noget nær perfektion.

- Amerika hader mig. Verden kommer til at hade mig. Jeg kan kun se, hvad de siger på Twitter lige nu, fortæller Biles om de tanker, der fløj igennem hovedet på hende, i det øjeblik, da hun landede på måtten.

- Jeg gør honør, og så vil jeg vil gerne løbe. Hvis jeg kunne have sat mig på et fly og fløjet hjem, ville jeg have gjort det. Jeg troede, at jeg ville blive bandlyst fra Amerika, fordi det er, hvad de siger til dig: "Kom ikke tilbage, hvis ikke guld. Guld eller gå fallit. Kom ikke tilbage."

Den amerikanske gymnastikstjerne endte som bekendt med at trække sig fra finalen i holdkonkurrencen. Ikke på grund af en fysisk skade, men på grund af det mentale pres.

Vil til OL

I august 2023 konkurrerede Biles for første gang efter oplevelsen i Japan.

I podcasten spørger værten, Alex Cooper, om Biles vil konkurrere i Paris til sommer. Og det bekræfter hun:

- Hvis alt går godt på træningsbanen, så ja, lyder det fra den 27-årige gymnastikdronning.

Med 37 verdens- og olympiske medaljer er Simone Biles den mest dekorerede gymnast i historien, og hun er bredt anset for at være en af ​​de største gymnaster gennem tiderne.

Sponsoreret indhold