Annonce
SportI går

Simon Pytlick skyder efter klubben: Vil væk allerede til sommer

Landsholdsstjernen forstår ikke, hvorfor hans klub ikke har gjort mere ud af at beskytte ham mod den udefrakommende kritik. Står det til ham selv, så forlader han allerede klubben efter denne sæson
Simon Pytlick fortæller nu ærligt om den hårde tid, efter skiftet til Füchse Berlin blev officielt. 
Simon Pytlick fortæller nu ærligt om den hårde tid, efter skiftet til Füchse Berlin blev officielt.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Simon Pytlick vender hjem til rødderne: Køber sommerhus på Thurø

"Ingen er større end klubben" og "Flensburg er meget bedre end Berlin".

Sådan lød de subtile svinere fra Flensburg-fansene på tribunerne til Simon Pytlick, da hans skifte til Füchse Berlin blev en kendsgerning.

Med andre ord stod den danske landsholdsstjerne i en situation, hvor han ikke ligefrem var populær blandt klubbens fans og måtte lægge øre til en heftig kritik fra lægterne under kampene.

Nu fortæller hovedpersonen så selv om, hvordan han på mange måder følte sig forladt af klubben, da røgen blæste aller kraftigst.

- Der var ikke nogen i klubben eller i ledelsen, som beskyttede mig, så jeg blev nødt til at tage det hele selv, fortæller han til SE og HØR.

Ingen hjælp at hente

Når man taler med Pytlick om det, så mærker man det tydeligt.

Det har ikke været specielt sjovt.

Og han synes også, at klubben har forsømt et ansvar for at tage hånd om en sag, hvor en af deres spillere møder stor modstand udefra.

Har du været træt af det?

- Ja, altså jeg synes, det havde været på sin plads, hvis de havde beskyttet mig på en eller anden måde. Det havde været god stil fra klubbens side, men den måtte jeg stå med selv.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-08/20260105_JSU5726.jpg
Simon Pytlick fortæller nu om den "shitstorm", han er endt i hos klubbens fans.
 Foto: Jesper Sunesen

Føler du, at klubben har været trætte af dig på grund af det her skifte?

- Ja, på en eller måde har de nok, men de har jo selv givet mig de klausuler i kontrakten, der gør, at jeg kan komme ud, så jeg har ikke gjort noget, jeg ikke må.

- Det er det, jeg hele tiden har sagt til mig selv. Jeg har mit på det rene og har ret til at gøre det, jeg har gjort. Det ville have klædt dem at beskytte mig noget mere i stedet for at lade en spiller stå alene i sådan en form for ”shitstorm”.

Mærkelig situation

Kritik og pres fra fans til trods, så har Simon Pytlick stadig været en stor profil for holdet i ugerne efter, skiftet blev officielt.

Blandt andet med ni mål mod Lemgo og elleve mål i topbraget mod den kommende klub Füchse Berlin.

Du spiller jo stadig mange minutter. Er det en mærkelig situation at stå i?

- På en eller anden måde er det jo lidt en mærkelig situation at stå i. Alligevel er jeg der 100 procent for holdet og giver mig fuldt ud for trænere, holdkammerater og selvfølgelig for fansene.

Annonce

Står det til 25-årige Pytlick, så venter han dog ikke til 2027 med at skifte klub. Det må gerne ske allerede fra sommer.

- Det er op til klubben. De er i sin gode ret til ikke at lade mig gå før.

Det virker lidt til, at der arbejdes på en løsning på det. Håber du på, at du allerede skifter fra sommer?

- Det er klart, når man har taget beslutningen, så kunne jeg godt tænke mig, at det sker før. Flensburg skal også til at bygge noget op, men jeg er så meget ude af de ting, der foregår, så jeg kan ikke styre, hvad de kommer til at gøre. Jeg er klar til at komme videre, men man må ikke betvivle, at jeg kommer til at give mig 100 procent.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-08/20260105_JSU5712-%282%29.jpg
Simon Pytlick er klar i spyttet. Klubben burde havde gjort mere, da han blev ramt af kritik fra fansene.
 Foto: Jesper Sunesen

Gidsel trækker

Det er "kun" to et halvt år siden, Pytlick skiftede til Flensburg fra GOG.

Alligevel ser han et skifte som den rigtige beslutning i jagten på at blive endnu bedre.

Hvorfor vil du egentlig gerne væk?

- Jeg skal prøve noget nyt, og spilsystemet i Berlin passer bedre til måden, jeg spiller håndbold på. Jeg tror på, at den måde jeg kan tage næste skridt på som håndboldspiller, er bedre i Berlin. Blandt andet fordi spillet minder mere om den måde, vi spiller på landsholdet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-01/20240128-214755-L-1920x1308web.jpg
Simon Pytlick (tv) skal fra sommeren 2027 spille sammen med Mathias Gidsel (th) i den tyske hovedstadsklub Füchse Berlin.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Så er der ingen tvivl om, at Mathias (Gidsel, red.) også har noget at sige. Vi spiller utrolig godt sammen, og det er altid rart at spille med en, der kender en ud og ind. Så er der også en træner (Nicolej Krickau, red.), som kender mig ud og ind, så der er nogle ting, der falder på plads, og derfor er det det rigtige for mig. Så må man tage den ”shitstorm”, der følger med.

Annonce

Sponsoreret indhold