Sport30. marts 2023

Simon Pytlick afslører: Havde 600 beskeder i indbakken i dagene efter VM-triumfen

Han fik landsholdsgennembruddet til VM, og det kunne også mærkes i 22-årige Simon Pytlicks indbakke
Simon Pytlick mærkede i den grad interessen stige, efter han kom hjem som verdensmester. Indbakken på Instagram var nemlig særdeles rødglødende.
Simon Pytlick mærkede i den grad interessen stige, efter han kom hjem som verdensmester. Indbakken på Instagram var nemlig særdeles rødglødende.
 Foto: Ritzau Scanpix

En VM-guldmedalje, en plads på All Star-holdet og nummer fire på topscorerlisten.

Sådan startede 2023 ud for Simon Pytlick, der i den grad skrev sit navn ind i samtlige håndboldfans hukommelse under VM-slutrunden.

Det blev også fejret til den store guldmedalje, og Simon Pytlick har også fortalt, at han er god til at smide alt tøjet, når alkoholen kommer indenbords.

Interessen var også til at mærke uden for banen.

Det fortæller Simon Pytlick om til Euroman.

Her kommer Simon Pytlick ind på, hvor rødglødende indbakken på Instagram har været efter VM-succesen.

For da den 22-årige stjerne hiver telefonen frem kan han fortælle, at der landede 600 beskeder i indbakken dagen efter han kom hjem fra VM.

Ikke nok med, at interessen på de sociale medier gik amok, så mærkede Pytlick også, hvordan interessen for ham steg i hverdagen.

Der var nemlig en tid efter VM-slutrunden, hvor der pludseligt ikke var mennesker omkring ham hele tiden, og derfor havde han også brug for at koble af i en periode.

Det gik blandt andet ud over roomien, der fik lidt ekstra ansvar i dagene efter triumfen.

- Jeg havde to uger, lige efter jeg kom hjem, hvor jeg ikke var ude at handle. Enten bestilte jeg mad gennem Wolt eller fik min roomie til at handle for mig, siger han til mediet og fortsætter.

- Måske var det ikke nødvendigt, men jeg havde en forestilling om, at folk ville hive fat i mig, hvis de så mig i Netto. For jeg kom lige fra fejringen på Rådhuspladsen, hvor alle ville snakke. Der skulle lige falde ro på, og så ville folk glemme mig, tænkte jeg.

Men glemme ham gjorde ingen.

Simon Pytlick bliver nemlig stadig stoppet i offentligheden, hvor særligt børn og unge mennesker gerne vil have et billede, når han er en tur på restaurant eller går en tur i parken.

Til sommer kan det dog måske blive lidt bedre for Pytlick, da han forlader barndomsklubben GOG, og flytter til Tyskland, hvor han skal tørne ud for SG Flensburg-Handewitt.

Sponsoreret indhold