Sport16. februar 2024

Signe Vadgaard færdig som vært på "Onside": Det skal hun nu

Viaplay-værten skifter dansk fodbold ud med Premier League, hvor hun fra næste sæson skal styre løjerne i studiet
Signe Vadgaard er i øjeblikket på barsel, men vender tilbage til skærmen i april.
Signe Vadgaard er i øjeblikket på barsel, men vender tilbage til skærmen i april.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Efter droppet program: Nu bliver Mads Laudrup ny "Onside"-vært

Signe Vadgaard startede på Viaplay i 2019, hvor hun blev vært på Premier League.

I 2021 blev hun så vært på "Onside", men fra sommer er det så retur til engelsk fodbold.

Det afslører Viaplay i en pressemeddelelse.

– Jeg har virkelig nydt at lave Onside med mange gode kollegaer og aktører i dansk fodbold som medspillere. Det bliver lagt i super gode hænder hos Mads Laudrup nu, og så ser jeg ellers meget frem til at skulle tilbage og arbejde med Premier League, siger hun og tilføjer:

– Det er et enormt privilegie at få lov at dække og formidle fodbold fra fodboldens indiskutabelt højeste hylde. Det glæder jeg mig til at gøre sammen med et fantastisk hold af kollegaer både foran og bag skærmen.

Signe Vadgaard er i øjeblikket på barsel efter at være blevet mor i september sidste år.

Her fik hun og konen Cathrine en søn.

De har også datteren Lucca på tre år.

Hun er tilbage fra barsel i april, hvor hun vil genoptage tjansen som vært på "Onside" indtil skiftet til sommer.

Sponsoreret indhold