Sport27. juli 2023

Signe Bro svømmer sig i VM-semifinale i 100 meter frisvømning

Signe Bro tilbagelagde 100 meter på 54,61 sekunder, hvilket var 15. hurtigste tid
Denmark's Signe Bro reacts after competing in a heat of the women's 200m freestyle swimming event during the World Aquatics Championships in Fukuoka on July 25, 2023. (Photo by Philip FONG / AFP)
Signe Bro er i semifinalen i 100 meter fri ved VM 2023, der afholdes i Fukuoka i Japan.
 Foto: Philip Fong/AFP/Ritzau Scanpix

Natten til torsdag svømmede danske Signe bro sig i VM-semifinalen i 100 meter frisvømning i japanske Fukuoka.

Det skete som 15. hurtigste i tiden 54,61 sekunder.

Selv beskriver hun det som en "lille sejr".

- Præstationen er rigtig vigtig for min næste sæson og min tro på mig selv, siger hun.

Samtidig er det for svømmeren en vigtig genrejsning efter holdkappen i 4 x 100 meter fri natten til søndag.

Der sluttede den danske kvartet, der også talte Julie Kepp Jensen, Helene Rosendahl Bach og Emilie Backmann, på 14.-pladsen på tværs af de indledende heats og kvalificerede sig ikke til finalen.

- Det har krævet ret meget at rejse mig fra holdkappen på første dag – der var lige lidt arbejde. Jeg tror mest af alt, jeg har forsøgt at slappe af og prøvet at være grounded (nede på jorden, red.) og til stede, siger Signe Bro.

Siobhan Bernadette fra Hongkong vandt heatet i tiden 53,15 sekunder.

Nu kan Signe Bro se frem mod næste løb, hvor hun ifølge hende selv ikke har noget at tabe.

- Det bliver et mere frit løb i aften. Jeg skal bare kigge op, nyde det og opleve det hele, lyder det.

Sponsoreret indhold