Sport5. april 2023

Serie A-legenden Sergio ”Bobo” Gori er død: Blev 77 år

Italieneren gik bort efter mere end to uger på hospitalet, hvor han var indlagt
Sergio "Bobo" Gori er død i en alder af 77 år. "Bobo" er bedst kendt for sin tid i Cagliari, og så er han en af blot seks spillere, som har vundet Serie A med tre forskellige klubber.
Sergio "Bobo" Gori er død i en alder af 77 år. "Bobo" er bedst kendt for sin tid i Cagliari, og så er han en af blot seks spillere, som har vundet Serie A med tre forskellige klubber.
 Foto: Twitter

Serie A har mistet en stor spiller.

Den 77-årige Sergio ”Bobo” Gori er nemlig gået bort.

Det bekræfter blandt andet hans tidligere klub Juventus på deres hjemmeside.

Gori spillede både i angrebet og på midtbanen i løbet af sin karriere, hvor han nåede at spille for blandt andet Inter, Cagliari og Juventus.

Det blev til fire mesterskabstitler i Serie A, og han er blandt andet en af blot seks spillere, som har vundet Serie A med tre forskellige klubber – netop Inter, Cagliari og Juventus.

Han var også en del af det italienske landshold, der til VM i 1970 vandt sølv.

Cagliari har kun vundet Serie A en gang – i sæsonen 1969/70, og her var det netop med Sergio ”Bobo” Gori i en af hovedrollerne.

Tiden i Cagliari er den som han vil blive husket mest for, da han tilbragte de fleste af sine fodboldår der.

Klubben har også været ude og kommentere på dødsfaldet på Twitter, hvor de blandt andet skriver, at de ”i dag sørger over en af vores helte”.

Sponsoreret indhold