Sport30. maj 2023

Sergio Rico i kritisk tilstand efter rideulykke: Nu deler konen hjerteskærende besked

PSG-målmanden var udsat for en alvorlig rideulykke søndag formiddag og nu har hans hustru, Alba Silva, sendt en rørende besked til Sergio Rico
Sergio Rico er i kritisk tilstand efter han var udsat for en alvorlig rideulykke søndag formiddag. Nu har hans hustru, Alba Silva, sendt en rørende besked på Instagram.
Sergio Rico er i kritisk tilstand efter han var udsat for en alvorlig rideulykke søndag formiddag. Nu har hans hustru, Alba Silva, sendt en rørende besked på Instagram.
 Foto: Ritzau Scanpix & Twitter

På mindre end 24 timer ændrede det hele sig.

Lørdag aften sikrede PSG sig matematisk det franske mesterskab og her sad Sergio Rico på bænken.

Ikke længe efter slutfløjt fløj Sergio Rico til Spanien, hvor han søndag formiddag var ude at ride.

Her gik det helt galt da han faldt af hesten og blev sparket i nakkeregionen – her pådrog han sig hjerneblødninger og er i så kritisk tilstand, at han får hjælp til at trække vejret.

29-årige Sergio Ricos nuværende klub, PSG, og tidligere klubber som eksempelvis Sevilla har allerede sendt deres tanker spanierens vej.

Mandag aften valgte Sergio Ricos hustru, Alba Silva, at skrive en kort meddelelse på en Instagram-story.

- Tak for al jeres kærlighed til os. Sergio har mange personer som sender en bøn til ham og han er meget stærk. Jeg har ingen ord til at beskrive, hvordan jeg føler.

Og knap 12 timer senere har Alba Silva igen kommenteret på mareridtet. Denne gang i et Instagram-opslag, hvor hun har sendt en yderst rørende besked til Sergio Rico.

- Lad mig ikke være alene, min elskede. For jeg lover, at jeg ikke kan, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal leve uden dig. Vi venter på dig. Vi elsker dig så meget.

Alba Silva og Sergio Rico blev gift i 2022.

Sponsoreret indhold