Se navnene her: Nikolaj Jacobsen har udtaget EM-truppen

Som den nok største overraskelse ved dagens udtagelse, er det første gang i flere år, at Jacob Holm ikke er med i Nikolaj Jacobsens landsholdstrup.
Højrebacken Emil Madsen er til gengæld en del af truppen og står dermed foran sin første slutrunde med det danske landshold.
- Emil har spillet fantastisk i GOG i en lang periode. Han har en fantastisk evne til at blive ved med at lave mål. Han har evnen til at gå ind i kortere perioder og aflaste Mathias Gidsel offensivt, siger Jacobsen på pressemødet.
Her får du det fulde overblik over de danske spillere, som skal med til EM i januar.
Målvogtere
Niklas Landin, Aalborg Håndbold
Emil Nielsen, FC Barcelona
- Valget faldt på Emil denne gang, selvom Kevin Møller har presset ham meget her de seneste måneder, siger Jacobsen.
Fløjspillere
Magnus Landin, THW Kiel
Emil Jakobsen, Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Johan Hansen, Flensburg-Handewitt
- Hans har været med i mange år, og det er imponerende, at han stadig kan spille på så højt niveau. Hans er med afstand den mest effektive højre fløj i Tyskland lige nu.
Stregspillere
Magnus Saugstrup, Magdeburg
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Lukas Jørgensen, Flensburg-Handewitt
Om valgetaf neto de tre fortæller Jacobsen: - Det er de samme som i 2023. Jeg behøver ikke at sige, hvad Saugstrup betyder for det hold her. Han er en af de absolut bedste stregspillere i verden. Simon brillerer mest for os defensivt, selvom jeg har bidt mærke i, at han gør det godt offensivt for Aalborg.
Bagspillere
Mikkel Hansen, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Mads Mensah Larsen, Flensburg-Handewitt
Aaron Mensing, GOG
Michael Damgaard, Magdeburg
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Emil Madsen, GOG
Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
- Simon er blevet klar. Han er helt tilbage i Flensburg og når forhåbentlig nogle kampe inden EM også. Der er masser af rutine og stor betydning, lyder det fra Jacobsen.
Danmarks program ved EM i det indledende gruppespil i München er også fastlagt:
11. januar kl. 20.30: Danmark – Tjekkiet
13. januar kl. 20.30: Danmark – Grækenland
15. januar kl. 20.30: Danmark – Portugal