Sport27. marts 2023

Sådan mødte Jesper Skibby sin udkårne: – Vi knaldede hele tiden

Den tidligere cykelrytter Jesper Skibbys kæreste, Mette Røpke, fortæller bramfrit om deres sexliv
Jesper Skibby og kæresten Mette Røpke forsøger at genfinde kærligheden, som i den grad har været der!
Jesper Skibby og kæresten Mette Røpke forsøger at genfinde kærligheden, som i den grad har været der!
 Foto: Hanne Juul

I 2002 blev han skilt fra ekskonen Anne, som han har datteren Nicoline med.

Men blot et par år efter fandt han sin udkårne.

Her er snak om Mette Røpke, som har været hans kæreste igennem de seneste 17 år.

Men i TV 2-programmet “Skibby på frierfødder” følger man den tidligere “Vild med dans”-deltager i jagten på at gøre hende til sin kone.

Det lå faktisk ikke i kortene med det samme, at det skulle blive dem.

For Jesper Skibby valgte simpelthen at brænde hende af på deres første aftale.

I programmet fortæller Mette Røpke, at hun som 25-årig fortalte en veninde, at hun gerne snart ville møde en kæreste. Og her kunne veninden godt hjælpe.

“Jeg tror, jeg kender en og han vil gerne have en med store bryster”, svarede veninden.

Den ene var altså Jesper Skibby, og de to aftalte at mødes en fredag aften på et diskotek.

Det gik ikke så godt. For cykelrytteren udeblev nemlig fra aftalen.

Men det var ikke nok til at ryste Mette Røpke.

– Mette fik virkelig skovlen under mig. Hun skrev en mail til mig om mandagen, “Hvor var det dog godt, du ikke kom derind. For det var pissekedeligt. Lad os mødes et andet sted”., fortæller han i programmet.

Og så var telefonlinjerne ellers glohede de to imellem.

De efterfølgende dage snakkede de nemlig sammen 4-5 gange dagligt, og så aftalte de igen at mødes.

Her dukkede Skibby op hjemme hos hende, og han kom i en stor BMW og et kæmpe Rolex-ur på håndleddet.

Derefter var de sammen uafbrudt, og Jesper Skibby flyttede ind efter en uge.

Og her fik den ikke for lidt.

– Men vi var jo så stormende forelskede, da vi mødte hinanden. Vi havde ikke brug for nogen mennesker. Kun hinanden. Vi lavede ikke andet end at knalde, spise og snakke. Og så sove lidt og arbejde, fortæller Mette Røpke.

Efter 17 år synes romantikken lidt at have forladt forholdet.

Og det er nu den, de i kærlighedseksperimentet forsøger at genfinde.

– Vi knaldede hele tiden, og vi kunne ligge og snakke hele natten, og det ved jeg godt ikke kan vende tilbage. Men den form for bare at snakke og have nok i hinanden. Det savner jeg, lyder det fra hende.

Kort inde i romancen fik Jesper Skibby og Mette Røpke parrets barn Elisabeth.

Du kan lige nu se de to første afsnit af programmet på TV 2 PLAY.

Så det bliver spændende at se, om Jesper Skibby ryger på knæ, inden programmets sidste afsnit.

Sponsoreret indhold