Sport22. april 2024

Ryan Garcia chokerer efter sejr: - Drikker stadig hver dag

Den kontroversielle bokser holdt ikke igen på pressemødet efter kampen
Ryan Garcia vandt weekendens boksebrag mod Devin Haney.
Ryan Garcia vandt weekendens boksebrag mod Devin Haney.
 Foto: Sam Hodde/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Babylykke: Er gravid

Han har intet imod rampelyset, og han har flere gange skabt overskrifter for hændelser i privatlivet – velsagtens mere end for dem i ringen.

En grim skilsmisse, forholdet til Playboy-stjernen Savannah Bond, og senest at han angiveligt er blevet misbrugt af et familiemedlem, da han var bare to år gammel er bare nogle af de ting, der har fået fans til at slå øjnene op.

Selv til indvejningen inden boksebraget mod Devin Haney i weekenden endte Garcia med at skabe kaos. Han bundede nemlig en øl, inden han hoppede på vægten. En indvejning, der i øvrigt endte med at han missede vægtkravet og måtte smide næsten 15 millioner i bøde.

Den store uro og palaver til trods endte Garcia med højest overraskende at vinde boksekampen, og efterfølgende var han hurtig til svine kritikerne til.

– Jeg er skide ligeglad med, hvad folk siger om mig. Jeg gik gennem ild, holdt styr på det hele, slog fuc**** Devin Haney, og jeg drikker stadig hver eneste dag, sagde en tydeligt emotionel Ryan Garcia på pressemødet efter kampen.

Selv om den 25-årige boksestjerne vandt opgøret, kan han grundet det missede vægtkrav ikke kalde sig verdensmester.

Han kan til gengæld kigge på de mange "hatere", der ikke tiltro ham store chancer og smile bittersødt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-22/20240421-075858-3-1920x2879we.jpg
Ryan Garcia havde Devin Haney i gulvet flere gange.
 Foto: Al Bello/AFP/Ritzau Scanpix

En af dem er den tidligere bokser og nu kommentator Timothy Bradley, der troede så lidt på Garcia, at han proklamerede at ville stoppe som kommentator, hvis Garcia vandt.

Det har den kække bokser naturligvis holdt ham op på.

– Timothy Bradley, du sagde, du ville stoppe med at kommentere. Vær en mand, kælling, skrev han efter kampen på X.

Sponsoreret indhold