Sport15. august 2023

Russell Wilson i sorg: Ven død i motorcykelulykke

NFL-stjernens tidligere holdkammerat Alex Collins er gået bort som følge af motorcykelulykke mandag morgen
Russell Wilson er gift med den amerikanske sangerinde Ciara.
Russell Wilson er gift med den amerikanske sangerinde Ciara.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Alex Collins, der var et vellidt spiller i Seattle Seahawks og Baltimore Ravens i sin NFL-karriere, er død i en alder af blot 28 år.

Nu begræder hans ven og tidligere holdkammerat Russell Wilson dødsfaldet på X (Twitter).

- Til en af mine bedste holdkammerater. Du bragte glæde til hver eneste cirkel. Bliv ved med at danse i himlen. Elsker dig, AC. For evigt savnet. Hvil i fred, skriver Wilson.

De tidligere kollegaer og gode venner ses her i aktion for Seattle Seahawks i 2016. Russell Wilson spiller i dag quaterback for Denver Broncos.
De tidligere kollegaer og gode venner ses her i aktion for Seattle Seahawks i 2016. Russell Wilson spiller i dag quaterback for Denver Broncos.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Collins motorcykel kolliderede angiveligt med en SUV, og han blev efterfølgende erklæret død på stedet. Omstændighederne ved ulykken er fortsat under efterforskning.

Den triste nyhed er også blevet bekræftet af Collins nære familie.

- Det er med tunge hjerter, at vi annoncerer vores elskede Alex Collins' død her til morgen, lyder det i en erklæring fra hans familie og fortsætter:

- Alex blev elsket af sin familie og venner samt tilhængere fra hele verden. Alle, der virkelig kender ham, kan bevidne hans drive, beslutsomhed og store personlighed. Vi beder venligt om jeres tanker og bønner for vores familie i denne svære tid.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-15/21347667603615-1920x2880we.jpg
Alex Collins spillede som running back tre sæsoner for NFL-holdet Seattle Seahawks og to for Baltimore Ravens.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Seattle Seahawks valgte Collins i femte runde af NFL-draften i 2016, hvilket gjorde ham til holdkammerater med Russell Wilson. Han spillede tre sæsoner ad to omgange for Seahawks.

Russell Wilson annoncerede tidligere på måneden, at han og hustruen, sangerinden Ciara, venter parrets tredje fælles barn. Udover parrets fælles børn, har Ciara sønnen Future Zahir Wilburn fra sit tidligere forhold med rapperen Future.

Sponsoreret indhold