Sport11. september 2023

Rugbyfan kidnappet og gruppevoldtaget efter VM-kamp i Bordeaux

Tre mænd har ifølge fransk politi udsat en kvindelig rugbyfan for et sandt mareridt i det sydlige Frankrig i nat
Præsident Emmanuel Macron talte fredag ved turneringens åbningsceremoni. Nu er der blevet lagt en foreløbig dæmper på festlighederne.
Præsident Emmanuel Macron talte fredag ved turneringens åbningsceremoni. Nu er der blevet lagt en foreløbig dæmper på festlighederne.
 Foto: Stephanie Lecocq/Ritzau Scanpix

En irsk rugbyfan blev angiveligt bortført og gruppevoldtaget af tre mænd, mens hun var i Bordeaux for at se VM i Rugby.

Overfaldet skete søndag omkring midnat på Rue de la Rousselle i det centrale Bordeaux, tæt på hvor kvinden boede. Her blev hun slæbt ind i en gyde og angrebet.

Beboere i området alarmerede efterfølgende politiet, men de mistænkte nåede at flygte fra stedet.

Ifølge politiet efterlod gerningsmændene kvinden traumatiseret og hjælpeløs. Fransk politi har i forbindelse med overfaldet bedt om assistance fra irsk politi.

Efter angrebet blev den 37-årige kvinde transporteret til Bordeaux's universitetshospital for at modtage behandling.

Anklagere har nu åbnet en efterforskning af den påståede voldtægt, og politiet siges at lede efter tre kaukasiske mænd, hvoraf den ene beskrives som 'meget atletisk'.

– Undersøgelserne af offeret og tøjet er i gang samt indsamlingen af ​​vidnesbyrd og undersøgelsen af ​​videoovervågning af ​​nabolaget, fortæller politiet til Le Parisien.

Verdensmesterskaberne i rugby afholdes i Frankrig og strækker sig over flere uger. Turneringen løber fra 8. september – 28. oktober.

Sponsoreret indhold