Sport24. maj 2024

Rodeo-stjerne Spencer Wright jubler: 3-årig søn vågnet efter drukneulykke

Familien til 3-årige Levi – der tidligere på ugen kørte sin legetraktor i vandet – oplyser nu, at drengen mod alle odds er vågnet på hospitalet
Kallie med lille Levi. 
Kallie med lille Levi.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Rodeostjerne i dyb sorg: 3-årig søn kæmper for livet

Miraklernes tid er ikke forbi! For få timer siden vågnede rodeostjernen Spencer Wrights lille søn således på hospitalet.

Det bekræfter drengens mor, Kallie, på Facebook. Her skriver hun i en kortfattet opdatering:

– LEVI ER VÅGNET! Jeg er i chok, vi ved ikke meget, men lægen sagde, at det var fint for mig at være ekstatisk over dette, og DET ER JEG! Min baby er så stærk! Han blev lidt vild, så vi måtte berolige ham, men åh mit hjerte, skrev Kallie Wright på Facebook kort før klokken 07 dansk tid fredag morgen.

De kommende dage vil familien formentlig dele flere oplysninger om drengens tilstand.

Den treårige dreng har været indlagt, siden han ved et uheld kørte sin legetraktor i vandet og druknede tirsdag.

Drengen var livløs, da han blev reddet op af vandet. Han blev genoplivet og siden hastefløjet til et hospital i Utah, hvor han altså har været indlagt lige siden.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-24/442479863_10232554116104538_1902031383215068163_n.jpg
Kallie og Spencer på hospitalet, hvor de våger over deres lille søn Levi.
 Foto: Privat

Siden ulykken har familien løbende givet opdateringer – og indledningsvis lød det altså ikke til, at familiens treårige dreng ville overleve drukneulykken.

Dagen efter drukneulykken oplyste familien, at Levis hjerte slog af sig selv, men at hans tilstand stadig var kritisk:

– Han har en vilje til at trække vejret, men hans søde lille hjerne har været uden ilt i lang tid, og der er ingen vej tilbage fra dette, oplyste familien 22. maj på Facebook. Her delte familien også et billede, der viste Levis mor – Kallie Spencer – ligge i hospitalssengen med sin dreng i armene. På det tidspunkt var familien i gang med at sige farvel til Levi.

– Vi krammede ham hele natten og følte stærkt, at hans ånd ikke længere var hos os. Vi kan ikke være selvisk og trække dette ud i dagevis. Det fortjener han ikke. Om kort tid vil vi stoppe behandlingen og holde ham tæt indtil hans sidste vejrtrækning her på jord, skrev familien på Facebook.

Nu har et mirakel så indtruffet – og lille Levi er vågnet. Der venter formentlig et længere forløb på hospitalet for familien og lille Levi.

Sponsoreret indhold