Sport16. marts 2024

Roberto Duran indlagt med hjerteproblemer

Bokselegende er blevet indlagt på et hospital i hjemlandet
Roberto Duran er blevet indlagt med hjerteproblemer.
Roberto Duran er blevet indlagt med hjerteproblemer.
 Foto: Alfredo Estrella/AFP/Ritzau Scanpix

Han har været verdensmester i hele fire forskellige vægtklasser.

Han regnes af mange som en af historiens bedste letvægtsboksere.

Men 72-årige Roberto Durans storhedstid ligger bag ham, og bokselegenden kæmper nu med alvorlige helbredsproblemer.

Senest er han blevet indlagt på et hospital i hjemlandet Panama med hjerteproblemer.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Sky News.

– Vi takker familien, venner og alle hans fans, som beder for ham, lyder det fra familien ifølge mediet.

Duran var bare 16 år, da han fik professionel debut.

Han boksede sin sidste kamp i 2001 som 50-årig.

Sponsoreret indhold