Sport1. marts 2023

Rio Ferdinand og Kate Ferdinand afslører kønnet på deres baby

Det er det engelske kendispars andet barn sammen, som de om ikke længe kan byde velkommen til verden
Kate og Rio Ferdinand fortalte offentligt, at de datede tilbage i 2017. To år senere blev de gift og nu har de netop afsløret kønnet på barn nummer to som de venter sammen.
Kate og Rio Ferdinand fortalte offentligt, at de datede tilbage i 2017. To år senere blev de gift og nu har de netop afsløret kønnet på barn nummer to som de venter sammen.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Kate Ferdinand kan fortælle om noget bedre nyheder end, hvad hun kunne afsløre tilbage i januar.

Her fortalte hun på Instagram, at et af parrets børn havde været udsat for en voldsom ulykke.

Alt er heldigvis godt i dag, og nu er det endnu bedre, eftersom Kate og Rio Ferdinand har fundet ud af, hvad kønnet er på deres nye familiemedlem.

Det er i Kate Ferdinands podcast ”Blended”, at hun sammen med Rio afslører kønnet.

Både Rio og Kate gættede kønnet rigtigt og kunne samtidig fortælle, at 11-årige Tia Ferdinand fik sit ønske opfyldt.

Parret venter nemlig en pige.

- Jeg ville have en pige. Jeg vidste, at det ville blive en pige. I starten håbede jeg på en dreng. Men nu er jeg også færdig med børn. Jeg har et helt five-a-side hold, siger den tidligere Manchester United og England-stjerne Rio Ferdinand.

Rio Ferdinand mistede på tragisk vis sin ægtefælle og moren til hans tre ældste børn, Rebecca Ellison, tilbage i 2015 til kræft.

I 2019 blev Rio Ferdinand gift med Kate Ferdinand, som han i dag har sønnen Cree med, og om ikke længe også en pige med.

Imens Rio Ferdinand i England er kendt for sine seks Premier League-mesterskaber med Manchester United og sine 81 landskampe for England, er Kate Ferdinand i England kendt som en større TV-personlighed.

Her har hun blandt andet været med i det populære program "The Only Way is Essex.

Sponsoreret indhold