Annonce
Sport9 timer siden

Renata Zarazua deler uhyggeligt foto: Nu advarer hun andre

Den mexicanske tennisspiller sover nok næppe på ryggen disse dage
Renata Zarazua kæmper lidt med temperaturen i Australien. 
Renata Zarazua kæmper lidt med temperaturen i Australien.
 Foto: Instagram @renazarazua
Annonce

LÆS OGSÅ: Revser forhold: - Sked på banen

I weekenden starter årets første Grand Slam-turnering Australian Open.

Derfor er en lang række af verdens bedste tennisspillere allerede valfartet "down under" for at forberede sig til turneringen.

En af dem er mexicaneren Renata Zarazua, og hun har fået en brutal velkomst i kænguruernes land.

På Instagram har hun i hvert fald delt en story, hvor hun er blevet voldsomt solbrændt på ryggen.

Yderst ubehageligt ser det ud.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-14/Zarazua.png
Renata Zarazua Ruckstuhl kunne nok godt have taget den et nøk op, når det kommer til faktoren i solcremen.
 Foto: Instagram @renazarazua

- Den australske sol er ikke for sjov, skriver hun til billedet.

Man forstår dog godt, at solen bider lidt dernede i øjeblikket.

I weekenden blev der målt 43 grader i Melbourne - og så er det altså ikke nok med den helt skrabede discount-kokosolie nede fra kiosken.

Temperaturen er gud ske tak og lov faldet til mere venlige 24-26 grader.

Onsdag har verdenranglistens nummer nummer 70 så givet en lille update på Instagram, og det ser heldigvis noget bedre ud med ryggen nu.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-14/Zarazua-1.png
Det står lidt bedre til med ryggen nu.
 Foto: Instagram @renazarazua

Modsat Dolly, så sover hun nok trods alt ikke helt på ryggen endnu.

Annonce

Sponsoreret indhold